Om Trivselsdesigner

"Trivselsdesigners fokus er lederens arbejdsmiljø og trivsel"

Lederens arbejdsmiljø og trivsel er et område, som danske organisationer traditionelt ikke har haft samme fokus på som medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel. Men lederens trivsel er ikke kun afgørende for den enkelte leder – den har betydning for hele organisationen og dens evne til at løse kerneopgaven.
Trivsel smitter, og god ledertrivsel er en forudsætning for nærværende og kvalificeret ledelse.

Leder i god trivsel = Øget kvalitet i ledelsesopgaverne = Øget medarbejdertrivsel, mindre sygefravær og færre opsigelser = Øget kvalitet i løsningen af kerneopgaven = Bedre resultater og øget kundetilfredshed

Forskning viser desværre, at mange ledere ikke er i trivsel og oplever ubalance mellem krav og ressourcer – en tilstand, der kan føre til (moralsk) stress. Samtidig peger undersøgelser på, at det, ledere savner allermest, er tid, ledelsessparring og udvikling. Mange ledere efterspørger et fortroligt rum, hvor de kan sparre med ligesindede, tænke højt, søge perspektiver og kvalificere beslutninger. Et sådant rum kan samtidig fungere som en beskyttende faktor i forhold til den ensomhed, mange ledere oplever.

Når en leder og en organisation vælger at prioritere ledertrivsel, styrkes hele organisationens trivsel og resultater.

Trivselsdesigner vurderer og tror derfor på, at fremtidens bæredygtige virksomheder i langt højere grad vil arbejde aktivt og kvalificeret med ledertrivsel – blandt andet gennem fortrolige rum for refleksion og sparring.

Det er med afsæt i denne forståelse, at Trivselsdesigner tilbyder fortrolig og professionel samtale og sparring, advisory-samarbejder og eksklusive 1:1-forløb for ledere, direktører og virksomhedsejere.

Gennem det egenudviklede signaturkoncept READ & LEAD tilbydes desuden refleksions- og udviklingsforløb i et fortroligt fællesskab med andre ledere.

Ydelserne tilbydes ud fra en unik kobling mellem høj faglighed, lang praksiserfaring og en stærk intuition – og skaber rum for de samtaler, der meget sjældent opstår eller kan tages andre steder.

Anvendte kilder:
Berthelsen, L. & Svendsen, M. K.: Ledertrivsel er noget, vi skaber sammen. Erhvervspsykologi, vol. 22, nr. 4, december 2024
Center for Ledelse (CFL) (2024): Undersøgelse af ledertrivsel 2024
Elming, J.C. & Lange, C. (2025): Ensomhed i lederrollen
Lederstof.dk. (2024, 7. marts). God ledelse kan rette op på mistrivsel. Hentet den 6. maj 2026 fra
https://www.lederstof.dk/god-ledelse-kan-rette-op-paa-mistrivsel
Palmblad, L. & Dinesen, L. (2024): Hvem passer på chefen? Dansk Psykologisk Forlag
Rasmussen, L., Nielsen, M. B. D., Garde, A. H. & Kristiansen, J. (2025):Line manager perspectives on workplace-based efforts to reduce sicknessabsence: a qualitative study. International Journal ofQualitative Studies on Health and Well-Being, 20(1)